Spildevandsslammet, der produceres under rensning af spildevandet, gennemgår en omfattende proces, før det genbruges eller deponeres på askedepotet.

Det afgassede og udrådnede spildevandslam centrifugeres og tørres, inden det pumpes til forbrændingsovnen. I forbrændingsovnen afbrændes spildevandsslammet ved en temperatur på ca. 850 grader for at fjerne lugtstoffer fra røggassen, hvorefter røggassen forsætter til røggas-rensningsanlægget.
I røggas-rensningsanlægget frasorteres asken fra røggassen. Røggassen tilsættes kemikalier for at fjerne dioxiner, tungmetaller og saltsyreforbindelser. Den rensede røggas udledes til atmosfæren via en 50 m høj skorsten.
Asken fra forbrændingen genanvendes eller udlægges på renseanlæggets eget miljøgodkendte askedepot.
Slamforbrændingsanlægget blev taget i brug i 2000.