Ydelser

En effektiv miljøvirksomhed
Spildevandscenter Avedøre opererer bredt inden for forsyningsområdet spildevand. Vi har mere end 40 års erfaring med at transportere og behandle spildevand. Effektivt og miljømæssigt forsvarligt.

Spildevandscenter Avedøre står for afledning af spildevand fra 250.000 borgere og virksomheder. Vi driver og vedligeholder mere end 2.300 km ledningsnet.

Vores viden og ekspertise sikrer, at vi altid kan tilbyde vores kunder en kvalificeret og effektiv håndtering af spildevandet. Miljørigtig og med en optimal udnyttelse af hele spildevandssystemet – fra hane til hav.

Vi bevæger os
Vi opererer i en sektor, der udvikler sig med rivende hast. Vi deltager engageret i udviklingsarbejder og forskningsprojekter inden for spildevandsrensning og kloakforsyning.  Vi ønsker altid at være på forkant med nye teknologier og ny viden, som kan være med til at effektivisere vores arbejdsgange og give mest miljø for pengene.

Stærke medarbejderkompetencer
Gennem løbende intern og ekstern uddannelse giver vi vores medarbejdere mulighed for at udvikle deres kompetencer og faglighed. Det giver et godt grundlag for et værdifuldt samarbejde med kommuner, forsyninger og vores øvrige kunder.


”Vi tilbyder vores samarbejdspartnere en vifte af serviceydelser, viden og kompetencer, der dækker alle problemstillinger i spildevandets vej fra hane til hav”

Direktør Jens M. Prisum