Miljøpolitik
Spildevandscentrets primære opgaver er -
- at rense spildevand fra selskabets interessentkommuner
- at drive afløbssystemets transmissionsledninger
- at drive de største regnvandsbassiner i oplandet.
Arbejdet skal ske med størst mulig hensyn til miljø og arbejdsmiljø, og vi har derfor forpligtiget os til at arbejde systematisk og struktureret med miljø- og arbejdsmiljøforbedringer.
Herudover vil vi forebygge forurening, arbejdsskader og arbejdsrelaterede sygdomme ved hjælp af miljø- og arbejdsmiljøledelse. Dette synliggør vi ved registrering i henhold til EMAS-forordningen og certificering efter DS/OHSAS 18001/bek.87.
Spildevandscentret vil:
- som minimum overholde alle gældende krav i miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
- til stadighed arbejde for at begrænse udledningerne og dermed bidrage til en god vandkvalitet i Køge Bugt.
- ved indretning og drift af de tekniske anlæg og ved tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe at minimere forbruget af energi og kemikalier. Vi vil sikre en høj standard for arbejdsmiljø og sikkerhed.
- øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen.
- i samarbejde med interessentkommunernes miljøforvaltninger og kloakforsyninger arbejde for at begrænse miljøbelastningen fra oplandet.
- inddrage miljø- og arbejdsmiljøhensyn ved større indkøb og projekter.
- gennem oplysning øge miljøbevidstheden og den almene viden om vandmiljø og vandet som ressource.
- uddanne, informere og motivere medarbejderne for at sikre et højt engagement i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet.
- forebygge arbejdsskader og arbejdsrelateret sygdom ved at arbejde systematisk med forbedringer, herunder arbejdspladsvurderinger og opfølgning på nærved-ulykker.
- til stadighed have fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med kontakt med spildevand og brøndarbejde. Vi skal konstant være opmærksomme på at overholde kloakbekendtgørelsen.