Biologi
Der er i dag stor fokus på vandmiljøet og vi vil gerne placere spildevandsrensning i denne sammenhæng. I biologiforløbet tager vi en debat med de studerende om de store linjer og fortsætter ned i de enkelte processer, der primært handler om det biologiske og kemiske rensetrin.
Geografi
Igennem øvelser, dialog og rundvisning introducerer vi emnerne 'vand som transportmiddel' og 'klimatilpasninger'. Eleverne får indsigt i de centrale problematikker i de klimaudfordringer vi står overfor, når skybrud sender enorme vandmasser igennem kloaksystemet.
Øvelserne
De studerende udfører gruppearbejde tilpasset det enkelte forløb. Det er en fordel, men bestemt ikke en forudsætning, hvis eleverne har set øvelsesvejledningerne inden besøget.
| Øvelser biologi, gymnasium | |
| Øvelse | Biologisk og kemisk rensning |
| Formål | At undersøge principperne bag den biologiske og kemiske rensning |
| Øvelser geografi, gymnasium | |
| Øvelse | Klimatilpasning igennem byplanlægning |
| Formål | At få indsigt i værktøjer til håndtering af regnvand i moderne byplanlægning |

Mikroskopi på storskærm viser en mangfoldighed af organismer i spildevandet.